Mem og Zin

To høje træer voksede ranke og stolte op af jorden Og steg, opstemt, op for at række efter himlen. Den ene en cypres og den anden et fyrretræ. De var begge friske og fine, deres skygge forfriskende. Deres grene, som elskende arme, flettedes blidt sammen; Deres stammer var stærke og lige, men hældede mod hinanden. Men fra den onde Bekos grav voksede der også et, Og dette lignede meget en busk med sølvfarvede blade. Den voksede vildt og lod ikke Mem og Zin hvile i fred Og var som ejeren fuldt af torne og pigge. TEMEL DEĞERLERE SAHİP OLMAK, BAĞLI KALMAK, İNANMAK VE SÜRDÜREBİLMEK AŞK’INA!..